Strikkekit | P1 Sweater - Engelsk
Indeholder garn & opskrift
Beskrivelse
P1 Sweater er en enkel sweater med rullekrave og karakteristiske ribkanter. En klassiker, der passer til både kvinder og mænd.
Sweateren strikes oppefra og ned uden sømme. Først strikkes rullekraven, hvorefter halsudskæringen formes med vendepinde (German Short Rows), mens der strikkes frem og tilbage. Derefter fortsættes arbejdet rundt, og der strikkes udtagninger til krop og ærmer. Når alle raglanudtagninger er færdige, sættes ærmerne til hvile, og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig. Ærmer og krop afsluttes med en bred ribkant. Da sweateren strikkes oppefra og ned, er det muligt (og anbefalet) at prøve den på undervejs, så længden på krop og ærmer kan tilpasses individuelt.
Anvendte teknikker: German Short Rows (vendepinde), venstre- og højrelænende udtagninger (både fra ret- og vrangsiden).
Størrelser
1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) 9
Der er ikke angivet standardstørrelser, da sweateren er unisex og derfor egner sig til både kvinder og mænd.
Mål
Brystvidde: 97 (102) 106 (110) 117 (124) 134 (142) 151 cm
Fuld længde (målt midt bag, uden rullekrave): 51 (54) 56 (57) 59 (61) 63 (65) 68 cm
Sweateren er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-20 cm. For at vælge den rette størrelse bør du først måle dit brystmål. Afhængigt af dit ønskede udtryk kan du derefter vælge, om du ønsker en løs og oversized pasform med meget bevægelsesrum eller en mere kropsnær model. Det kan også være en god idé at måle en favorittrøje for at finde den rette størrelse.
Garn
350 (400) 450 (500) 550 (550-600) 650 (700) 750 g Gilliatt af De Rerum Natura (250 m/ 100 g)
eller
400 (450) 500 (550) 600-650 (650-700) 700 (750) 800 g Hamelton Tweed 1 af BC Garn (100 m/ 50 g)
eller
350 (400) 450 (500) 550 (550-600) 650 (700) 750 g Como Grande af Lamana (120 m/ 50 g)
Den brune P1 Sweater er strikket i Gilliatt fra De Rerum Natura i farven Poivre.
Den mørkeblå P1 Sweater er strikket i Hamelton Tweed 1 fra BC Garn i farven 01.
Den blå P1 Sweater er strikket i Como Grande fra Lamana i farven 46.
Pinde
Rundpind 4.5 mm i længderne: 40 cm, 60 cm og 80-100 cm.
Eventuelt et sæt strømpepinde 4.5 mm til ærmekanterne.
Strikkefasthed
18-19 masker x 27-28 pinde = 10x10 cm i glatstrik på pind 4.5 mm, målt efter vask.
Skift pindestørrelse hvis nødvendigt, for at opnå den rette strikkefasthed.
Tilbehør
Stoppenål, maskemarkører